Holdtræning

Sommersæson 2024; uge 14-26 og uge 32-41


Mandage kl. 17-18 KvindePower v. Charlotte - bemærk: starter 15/4, kører 10 gange
Mandage kl. 18:30-19:30 CrossGym v. Trine - bemærk: starter 8/4

Onsdage kl. 17:30-18:30 TRX Suspension Training v. Charlotte
Onsdage kl. 19-20 CrossGym v. Carsten

Torsdage kl. 19-20 FitnessRun v. Trine

Fredage i lige uger kl. 16-16:45 Fyraftenstræning v. skiftende instruktører

Lørdage kl. 8-9 CrossGym v. Charlotte

KvindePower - mandage fra uge 16

Holdet tager over hvor Team Q slap sidste år. Der er plads til alle kvinder uanset træningserfaring, fysisk form og eventuelle skavanker/problematikker. Træningen tager udgangspunkt i at opbygge et stærkt fysisk fundament, krydret med lidt leg og sjov.


Vi skal arbejde med puls- og styrketræning, balance, udholdenhed mv. Og træningen vil være et godt afsæt til efterfølgende at fortsætte på CrossGym eller et af de andre spændende hold vi tilbyder.

CrossGym - mandage, onsdage og lørdage

CrossGym gør dig stærk og du får mere overskud og energi i din hverdag.

Det er funktionel styrke- og konditionstræning med masser af smæk på. Vi laver både simple og udfordrende øvelser med variation, som presser dig og dine holdkammerater på udholdenhed og styrke. 

Programmet for timen er forskelligt fra gang til gang, men én ting er sikker; du vil blive udfordret på dit niveau med kredsløbstræning, styrke og smidighed. At konkurrere på tid mod dig selv eller andre er et vigtigt element i træningen. Det får dig til at yde lidt ekstra og booster motivationen. 

TRX Suspension Training - onsdage

TRX Suspension Training er en effektiv træningsmetode, hvor du kan få trænet hele kroppen. TRX træningen forbedrer din styrke, balance, smidighed og core-stabilitet. Kun med din egen kropsvægt som modstand.

Træningen foregår i en solid strop. Når du laver øvelserne, bruger du en masse ekstra muskler for at holde balancen. Det betyder også, at du bruger alle de små muskler, som du normalt ikke får trænet ved mere traditionel styrke- og fitnesstræning. Med TRX for du derfor trænet alle muskler igennem hver gang, så hele din krop og ikke kun dele af den, bliver stærk og smidig. 

TRX er for alle - både begynder og øvede - idet træningen tilpasses individuelt. 

FitnessRun - torsdage

Vi løber ud i skoven og presser pulsen til max. Vi har nogle stop på ruten hvor vi arbejder med styrketræning af kroppen. 

Hele kroppen arbejdes igennem på en effektiv måde, så både din kondition styrkes, din forbrænding øges og du får en stærk krop.

Fyraftenstræning - fredage i lige uger

Fredage i lige uger byder vi weekenden velkommen med en gang fyraftenstræning i 45 min. 

Der kan være skiftende instruktører og dermed også varierende program. Meld dig til og bliv overrasket. Vi garanterer 45 svedige minutter og masser af sjov.